Smykkernes By 2019

SB19_PLAKAT.jpg

Guldsmed - Gl. Mønt 37 i Smykkernes By
Guld sølv og ædelsten er de foretrukne materialer for Nanna Schou, Lone Løvschal og Marie Rimmen hos Guldsmed Gl. Mønt 37. 

Med en lille fin udstilling i forbindelse med Smykkernes By ønsker vi at sætte fokus på vores ydmyghed overfor jordens ressourcer og hvordan vi får mest muligt ud af materialerne.

Udstillingen præsenterer vores daglige virke som håndværkere i en industrialiseret verden hvor håndens arbejde finder sin rette plads i efterspørgslen på smykker med emotionel betydning og personligt udtryk.

Vi har, til udstillingen, stillet os selv en række opgaver, hvor materiale og mængde er defineret på forhånd, og som tager afsæt i de daglige udfordringer vi møder på værkstedet. 

Vi glæder os til at præsentere en række smykker der har samme materielle udgangspunkt men reflekterer hver vores individuelle stil og håndværksmæssige kunnen. Materialerne er alle naturligt forekomne ressourcer, som vi med vores klassiske håndværk og vores individuelle stil forarbejder til betagende smykker. 


Men Hvad er Smykkernes By egentlig?
Når Skt. Loye Prisen 2019 uddeles sidst i september 2019 ledsaget af udstillingen 'En Dronning Værdig – Mester, Mæcen, Monark' på Christiansborg Slot, begynder samtidig aktiviteter i byens værksteder, butikker og gallerier under titlen Smykkernes by.

Lauget inviterer til at gå på opdagelse i København, besøge særudstillinger og aktiviteter der giver mulighed for at opleve mangfoldigheden i guldsmedefaget. Aktiviteterne giver besøgende indsigt i branchens utrolige diversitet og øger samtidig synligheden af det enkelte laugsmedlem. Find det trykte bykort hos os på Gammel Mønt 37 eller se det hér: https://guldsmedelauget.dk/wp-content/uploads/2019/09/Smykkernes-By_bykort.pdf og gå på opdagelse i Smykkernes By. Hvis I vælger fredag den 27. September kan I være med til et væld af ferniseringer i indre by. På gensyn!

Previous
Previous

År(ti)ets største udfordring

Next
Next

Skt. Loye 2019