20 års umage
Karottefad i sølv. Oh yes, det er til bitte små gulerødder og udført med 1/10 nøjagtighed ifht tegningen. Foto: Dorte Krogh
I Japan siger man, at det tager 20 år at lære et håndværk, og 20 år at gøre det til sit eget.
Den 6 februar 2001 blev jeg udlært korpussølvsmed med sølvmedalje fra Georg Jensens sølsmedie i København, og således er det idag 20 år siden at jeg kunne kalde mig sølvsmedesvend, og den slags mærkedage kalder jo på reflektion. Jeg burde altså, ifølge japanerne, have lært mit håndværk og nu være på vej til at gøre det til mit eget. Er det så sådan det er?
For tyve år siden var jeg sikker på, at jeg skulle give den fuld skrue som korpussølvsmed og at der helt sikkert lå en farbar vej for mig, hvis bare jeg slog hårdt og længe nok på sølvet. Sådan lidt som de japanske kunsthåndværkere, der har arbejdet med samme specialiserede teknik i flere generationer og ikke kunne forestille sig at gøre andet.
Men når jeg kigger tilbage på 20 år som sølvsmed, ser jeg et noget mere facetteret og kulørt billede af hvad mit individuelle håndværk består i. Hvor end jeg gerne ville se håndværkeren som én der udelukkende udfører netop dét håndværk han eller hun er oplært i, har jeg måttet erkende at virkeligheden kræver andet og mere.
Altså; Jeg har lavet en del sølvtøj i de forgangne tyve år, ikke nær så meget som jeg gerne ville, men jeg har også både tegnet tekstiler, porcelæn og hovedsagligt fordybet mig i smykkernes fortryllende univers. Jeg har læst en akademisk grad i kunst og design på et fremmed sprog og beskæftiget mig med formgivning til masseproduktion. Desuden har jeg opbygget en virksomhed, med alt hvad der til hører af kontorarbejde og økonomisk forståelse. Jeg har udstillet på museer og gallerier, undervist og formidlet og ikke mindst lært kundehåndteringens ædle kunst.
Men jeg har gjort det alt sammen, med fødderne solidt plantet i mit håndværk.
Som udlært sølvsmed er jeg først og fremmest håndværker, og besidder derfor håndværkerens måde at tænke på. Jeg har tilegnet mig håndværkerens respekt for sit materiale og dermed arbejde ud fra en naturlig bevidsthed om, at udnytte de ressourcer der er til rådighed, på bedste vis. En ansvarlighed der efterspørges mere end nogensinde.
Jeg har lært at tilegne mig ny viden om værktøjer og teknikker gennem netop håndens værk. Som håndværker har jeg lært af mange generationers erfaring og ved selv at gøre mine egne erfaringer i praksis. Jeg har lært at udføre et stykke arbejde godt, ikke kun for det færdige resultats skyld, men også fordi vejen derhen er min tid og mit liv. Alt sammen nyttige egenskaber når man, som jeg og mange andre, gerne vil skabe sig sit eget meningsfulde job. En filosofi om man vil.
Det har taget mig tyve år at forstå.
Jeg ser frem til at bruge de kommende 20 år til at gøre håndværket til mit helt eget og forhåbentlig fortsætte med at lære og lære videre. Jeg mener vi bør tilskynde til, at flere får muligheden for at lære et håndværk og jeg vil slå et slag for at unge generationer forstår, at når man går i lære, så er det ikke nødvendigvis for at arbejde som håndværker resten af ens liv, men det at lære et håndværk også er at lære en måde at tænke og arbejde på, et fodfæste for fremtidig udvikling, og et sted at vende tilbage til igen og igen.
Min læremester Morten Lindegaard og jeg til festlig reception på værkstedet.